Share
Bedre møder - bedre ledelse
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
UGENS MØDETIP
Skal vi gætte os frem til, hvad mødet handler om?

Godmorgen

Mon du kender det? Du sidder i et møde, men ingen har sendt en dagsorden. Folk kigger lidt rundt. Skal vi gætte os frem? Skal vi prøve os frem? Eller skal vi bare se, hvor samtalen fører os hen?

For nogen føles det helt naturligt. De siger til sig selv:
"Vi klarer den nok alligevel." (Spoiler: Det gør I sjældent. I bedste fald er det bare hyggeligt)
"Det er bare et statusmøde." (Men hvad er din rolle i den status?)
"Jeg har ikke haft tid." (Så hvorfor har du tid til at spilde andres?)
"Det er sådan, vi altid gør." (Ja, og det virker heller ikke.)
"Vi skal bare snakke tingene igennem." (Men uden struktur ender vi ofte i tomgang.)
  
Problemet? Når ingen har tænkt sig om på forhånd, ryger kvaliteten af samtalen. Vi smitter hinanden med de første idéer, vi kommer i tanke om. Vi risikerer at lave aftaler, vi først senere indser er halve, fordi vi ikke har haft tid til at tænke selv.

Så hvad gør du, hvis du ikke vil finde dig i at bruge tid på et møde uden klarhed? En kontruktiv tilgang er at spørge ved mødets begyndelse: "Hvad er det vigtigste, vi skal have ud af dette møde?" Og hvis I når frem til en klar konklusion på dette vigtige, vil den, der er skarp på, hvordan den menneskelige hjerne fungerer forslå: "Skal vi ikke lige sove på det, inden vi konkluderer endeligt?" På den måde kan I faktisk få en frugtbar samtale og ejerskab for jeres aftaler på trods af, at mødeleder ikke har prioriteret at skabe klarhed.   

Næste gang nogen kalder til møde uden plan, så spørg. Udfordr. Insistér. Det er din tid, og du bestemmer, hvordan du vil bruge den.

God fornøjelse med dine møder i denne uge - også dem uden klarhed.

Venligst
Wenche Strømsnes
 
 
 
 
Udvalgte enkeltdele af UGENS MØDETIP kan du også finde, hvis du følger min profil på LinkedIn.
Wenche Strømsnes | LinkedIn

 
Linkedin

Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig UGENS MØDETIP.

BetterMeetings Dk, Mariane Thomsens Gade 2F, 11. sal, 8000 Aarhus C, Denmark | Afmeld

Email Marketing by ActiveCampaign