Share
Preview
Bedre møder - bedre ledelse
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Tilføj BetterMeetings til din liste over SIKRE AFSENDERE ved at klikke på den popup, der er over mailen her.

 
 
Velkommen til Ugens Mødetip
OM 13 RIGTIGE MØDEVANER
Sådan afbryder du talestrømmen på møder

Lige nu folder vi en god mødevane ud ad gangen, indtil vi har en komplet liste med 13 rigtige mødevaner.  

Mødevane nummer seks er
VANE 6. AFBRYD FOR LANGE TALE-STRØMME
I møder kan det være nødvendigt at afbryde - og det er ikke kun mødeleders opgave. Møder er til for koordinering. Derfor kender du det gode møde på, at der foregår en samtale. Lange enetaler hører bare ikke til i en god samtale.

Dygtige mødeledere har trænet sig i at lytte efter argumenter. Og de lader en person tale lige så længe, der kommer nyt frem og afbryder, når en person gentager sig selv eller andre. Under en drøftelse er mødets styrke nemlig, at I man få så mange forskellige vinkler frem som muligt PÅ mødet, for til gengæld at være tydelige, skarpe og enige EFTER mødet. Men i de bedste teams er alle - ikke bare mødeleder - årvågen på at sikre, at samtalen er god.

"Jeg afbryder lige. Det, jeg hører dig sige, er ... Det er noteret. Lad os få nogle flere vinkler frem, er der andre synspunkter?" er en velkendt og respektfuld måde at slukke for en lang talestrøm.   

Der er også artefakter, som kan understøtte. Nogle grupper har en klokke på bordet, som enhver kan ringe på, når man føler, at en pointe er velleveret. Andre steder er mødevanen at markere, at man ønsker en plads i tale-rækken. Der er endda grupper, der har timeglas til at kontrollere taletiden. Det kan alt sammen fungere for en tid, indtil gruppen har fået nye fælles mødevaner.

I sidste uge var temaet at lytte til hinanden, og her vil vi gentage opfordringen til at bruge energi på at forstå, hvad den anden siger. Samtale er essensen af et godt møde. Jo bedre samtalen har været, jo større er sandsynligheden for, at I når frem til gode aftaler.

Her er tre artikler om emnet:
Syv tip til at sikre, at dit møde slutter til tiden
Hvad gør den ambitiøse mødedeltager, når mødelederen er svag
Sådan håndterer du ham, der taler for meget og hende, der siger for lidt.
13 rigtige mødevaner

Er det tid til at stramme dine mødevaner op. Og måske endda tillægge dig nye vaner. Og ville det ikke være fantastisk, hvis alle, du samarbejder med gav mødevanerne et servicetjek? Selv de dygtigste mødedeltagere må med jævne mellemrum tænke sine mødevaner igennem. Vi er jo kun mennekser, som flere af vores kunder siger, og mødevaner har det med at sande til. Arbejdsmåder skal have fokus i lang tid for at bliver til vaner. De skal give mening, og man skal have oplevet, hvordan det bidrager til bedre resultater. I de kommende uger ruller vi 13 rigtige mødevaner ud. En ad gangen.

Ingen af dem er "raketvidenskab", bare virkelige effektive små greb. Uge for uge bygger vi listen op. Du kan altid gå tilbage til tidligere Ugens Mødetip ved at klikke på knappen nederst.  

VANE 1. UNDGÅ MØDER UDEN DAGSORDEN
VANE 2. STEM ALTID DAGSORDEN AF SOM DET FØRSTE
VANE 3. UNDERSØG FRA MØDETS START OM NOGEN HAR NOGET TIL EVENTUELT
VANE 4. UNDGÅ HURTIGE BESLUTNINGER
VANE 5. LYT OG GØR DIG UMAGE MED AT FØLGE DET SPOR, FOLK ER PÅ
VANE 6. AFBRUGE FOR LANGE TALESTRØMME




Den seneste episode af podcasten Mødegangen handler om, hvordan man bruger møderne til at skabe et team, der arbejder godt sammen. Lyt med ved at klikke på billedet.


 
 
Skriv til os på info@bettermeetings.as
 

Du modtager denne mail, fordi du har skrevet dig op UGENS MØDETIP.

BetterMeetings A/S, Mariane Thomsens Gade 2F, 5. sal, 8000 Aarhus C, Denmark | Afmeld

Email Marketing by ActiveCampaign