Velkommen til Ugens Mødetip OM 13 RIGTIGE MØDEVANER
Det er det, der sker EFTER mødet, der tæller! Se denne mødevane...
Lige nu folder vi en god mødevane ud ad gangen, indtil vi har en komplet liste med 13 rigtige mødevaner.
Mødevane nummer ti er KONKLUDER ALLE PUNKTER MED AT TILDELE ET KLART ANSVAR
Det er en virkelig god vane, at du ikke går til næste punkt på dagsorden, før du har konkluderet klart og entydigt på det punkt, I lige har drøftet. Det skal ikke nødvendigvis være mødeleder, der gør det. Man kan sagtens bede en mødedeltager sætter ord på eller måske endda gå hele bordet rundt.
Hvis der er tale om et beslutningspunkt er det god stil at angive, hvilke handlinger, der nu skal ske, hvem der gør det, hvornår der er deadline og ikke mindst hvorfor dette er besluttet. Det sidste er særligt relevant, hvis der er risiko for at beslutninger møder modstand. Det giver nemlig rygstød til mødedeltager og letter kommunikationen.
Er der tale om et punkt, hvor I har drøftet et tema uden at komme til en konkret konklusion, eller måske blot har delt viden om et emne, er det stadig smart at samle op. Her er det særligt vigtigt at få deltagerne til at sætte ord på,
f.eks. det vigtigste, man synes, der er opstået under drøftelsen.
Orienteringspunkter bør også samles op med få ord. Det kan f.eks. være ved at gentage den pointe fra orienteringer, som har skabt størst reaktion.
Disse ord bør være præcist de samme, som fremgår af et efterfølgende skriftligt referat. Dette referat skal bidrage til at fastholde aftaler og fungere som en rød tråd til jeres fremadrettede møde.
Er det tid til at stramme dine mødevaner op. Og måske endda tillægge dig nye vaner. Og ville det ikke være fantastisk, hvis alle, du samarbejder med, gav mødevanerne et servicetjek? Selv de dygtigste mødedeltagere må med jævne mellemrum tænke sine mødevaner igennem. Vi er jo kun mennesker,
som flere af vores kunder siger, og mødevaner har det med at sande til. Arbejdsmåder skal have fokus i lang tid for at blive til vaner. De skal give mening, og man skal have oplevet, hvordan det bidrager til bedre resultater. I de kommende uger ruller vi 13 rigtige mødevaner ud. En ad gangen.
Ingen af dem er "raketvidenskab", bare effektive små greb. Uge for uge bygger vi listen op. Du kan altid gå tilbage til tidligere Ugens Mødetip ved at klikke på knappen nederst.
VANE 1. UNDGÅ MØDER UDEN DAGSORDEN VANE 2. STEM ALTID DAGSORDEN AF SOM DET FØRSTE VANE 3. UNDERSØG FRA MØDETS START OM NOGEN HAR NOGET TIL EVENTUELT VANE 4. UNDGÅ HURTIGE BESLUTNINGER VANE 5. LYT OG GØR DIG UMAGE MED AT FØLGE DET SPOR, FOLK ER PÅ VANE 6. AFBRYD FOR LANGE TALESTRØMME VANE 7. SLÅ HÅRDT NED PÅ MANGLENDE FORBEREDELSE VANE 8. VÆR STILLE FØR EN VIGTIG BESLUTNING VANE 9. SÆT ET FAST SLUTTIDSPUNKT FOR DIT MØDE VANE 10. KONKLUDER ALLE PUNKTER MED AT TILDELE ET KLART ANSVAR
Den seneste episode af podcasten Mødegangen handler om, hvordan man laver gode mødebilag (som alle gerne vil forberede sig på). Lyt med ved at klikke på billedet.