UGENS MØDETIP: Hvorfor er det et generelt problem, at møder går over tid?
|
|
|
Ja, det er lidt af en påstand, at det er et generelt problem, at møder går over tid. Men de seneste to uger har jeg skrevet på LinkedIn om netop dette og at dømme på reaktionerne, så forholder det sig sådan.
Konsekvenserne af, at et møde går over tid, er ret voldsomme. Hver eneste mødedeltager får forstyrret sin arbejdsplan for dagen og med det muligheden for at være i kontrol med sin egen arbejdsrytme. Selvfølgelig kan det ske - men det skal være undtagelsen.
Jeg har noteret mig, at de dygtigste mødeledere kan navigere i deres møder. Det er ikke tids-tyranni, men mere en klarhed over, hvad der er vigtigst, og hvad der er mindre vigtigt. Ved at tage det vigtigste først i et møde kan man have en fantastisk dialog, som meget vel kan gå ud over den tid, mødeleder havde forestillet sig, da mødet blev planlagt. Dialogen er god og energifyldt, og den fører til klare aftaler. Længere nede på dagsorden vil der være punkter, som godt kan udskydes eller klares på f.eks. en mail, og den gode mødeleder ser ingen ærestab i at konstatere det. 10 minutter før mødet er berammet til at slutte begynder afrundingen, og alle går fra mødet med en oplevelse af, at det nyttede og flyttede. Du kan læse meget mere om at slutte sit møde til tiden på denne ressourceside.
Har du et bud på, hvorfor denne enkle mødevane er så svær at udbrede, så må du meget skrive til mig. Du kan bare svare på dette UGENS MØDETIP.
Venligst
Wenche Strømsnes
Stifter og leder af BetterMeetings
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udvalgte enkeltdele af UGENS MØDETIP kan du også finde, hvis du følger min profil på LinkedIn. Wenche Strømsnes | LinkedIn
Men det er kun som abonnent på UGENS MØDETIP, at du får det samlede billede med uddybende ressourcer som f.eks. redskaber og supplerende materiale. Hver anden uge kommer der et nyt emne - hver anden uge sender jeg dig den ressource, der har været mest populær.
|
|
|
|
|
Du modtager denne mail, fordi du har skrevet dig op UGENS MØDETIP.
BetterMeetings A/S, Mariane Thomsens Gade 2F, 5. sal, 8000 Aarhus C, Denmark | Afmeld
|
|
|
|
|