Godmorgen

Du har sikkert været til de møder. Dem, hvor der bliver luftet holdninger, trukket på erfaringer og foreslået løsninger – men hvor det egentlige problem forbliver uklart. Hvor folk går derfra med hver sin opfattelse af, hvad mødet egentlig handlede om.

Det sker ikke, fordi folk er uinteresserede eller ustrukturerede. Tværtimod. Det sker ofte, fordi de er erfarne og handlekraftige. Når man har set lignende situationer før, føles det naturligt at springe direkte til løsningen. Det er hurtigt. Det føles effektivt.

Men uden en skarp problemdefinition risikerer vi at tale forbi hinanden. Vi baserer os på antagelser i stedet for fakta. Vi bruger tiden på at diskutere symptomer i stedet for årsager.

Så hvorfor kan det føles unødvendigt – eller endda irriterende – at bruge mødetid på at afklare problemet?

1. Vi tror, vi allerede ved det
Vores erfaringer gør os hurtige til at genkende mønstre. Problemet ligner noget, vi har set før. Men ligner betyder ikke nødvendigvis er.

2. Vi forbinder det med spildtid
At formulere problemet kan virke som en forsinkelse. Men et uklart problem fører ofte til lange diskussioner – og løsninger, der skal laves om senere.

3. Vi undervurderer forskellene i opfattelse
Det virker åbenlyst for os selv, hvad problemet er. Men hvis vi bad fem andre i rummet om at beskrive det, ville vi opdage, hvor forskelligt vi ser det.

4. Vi vil gerne bidrage
Når vi bliver kaldt ind til et møde, har vi lyst til at være aktive. At komme med en løsning viser handlekraft og kompetence. At dvæle ved problemet kan føles passivt – men er ofte det mest værdifulde, vi kan gøre.

Næste gang du er til et møde, hvor problemstillingen virker diffus, kan du prøve én enkel ting: Spørg "Hvad er det præcise spørgsmål, vi prøver at besvare i dag?" Bare det ene spørgsmål kan være nok til at skære igennem.

Vi går til møder for at skabe klarhed. Lad os give os selv de bedste forudsætninger for det.

God fornøjelse med dine møder i denne uge.

Venligst
Wenche Strømsnes