UGENS MØDETIP: Tre vaner, der gør dig til en værdifuld mødedeltager.
Gode møder er et fælles ansvar. Mødeleders vigtigste - og jeg er tæt på at skive eneste - opgave er at skabe klarhed, så alle ved, hvorfor gruppen mødes, og hvad der skal komme ud af netop dette konkrete møde. Men selve mødet lykkes kun, hvis alle bidrager. Det handler i høj grad om at forberede sig. Og så handler det om adfærden på selve mødet.
Her er tre ting, jeg ser igen og igen ved de dygtigste mødedeltagere:
1. De er gode til at sætte ord på andres argumenter. Det bidrager til gode samtaler, fordi de dermed viser,
at de har forstået, hvad den anden mener. Uanset om de er enige eller ej.
2. De forstår at skelne mellem, hvornår de bringer nyt til drøftelsen, og hvornår de ikke behøver at bidrage. Dermed er deres bidrag altid relevant og leder aldrig til "møde-træthed".
3. De holder fokus på den kontekst, de er i og undgår dermed at bringer sin egen dagsorden ind over det valgte tema. På den måde forbliver samtalen konstruktiv.
Case Nedenfor er link til en gruppe, der besluttede sig for at forbedre deres månedlige møder. De begyndte med at melde anonymt ind, hvornår de selv synes, at de var gode i møderne. Her er nogle af svarene, der blev skrevet på hvide lapper og lagt midt
på bordet.
Når jeg har været til stede og sagt noget
Når jeg kommer igennem med mine argumenter og idéer
Når jeg har sagt noget, jeg gerne vil huskes for
Når jeg på mindst et dagsordenspunkt har bidraget markant
Når projekter, der vedrører mit område, får de nødvendige ressourcer
Ikke alle ville stå ved deres
lapper, og nogen af dem fik en hård medfart i den efterfølgende drøftelse. Men det førte til at de lavede aftaler om, hvordan møder skulle fungere fremadrettet. Læs casen her
God fornøjelse med dine møder i denne uge.
Venligst Wenche Strømsnes
Mødegangen virksomhedsspil er ideelt til at tage en samtale om hverdagens møder. Mens I spiller, laver I samtidig en fælles prioritering af, hvad der er vigtigst at fokusere på i den kommende tid. Læs mere og køb spillet her.