Share
Bedre møder - bedre ledelse
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
UGENS MØDETIP
Gå ind med gode spørgsmål – gå ud med klare svar

Godmorgen

Et godt møde begynder ikke med en punktformet dagsorden. Det begynder med et spørgsmål. Det er nemlig ikke nok at “vende et emne”. Hvis vi skal bruge mødet til noget, skal vi vide, hvad vi undersøger, afklarer eller beslutter – og det kræver, at nogen har gjort sig den ulejlighed at formulere det rigtigt.

Det er lederens eller mødeejerens vigtigste opgave: At gøre sig klart, hvad der skal komme ud af mødet – og omsætte det til et godt spørgsmål.

Tre tips til at formulere det gode mødespørgsmål:

  1. Start med et verbum.
    Hvad er det, vi skal? Beslutte, prioritere, løse, koordinere? Et godt spørgsmål starter ofte dér.
  2. Gør det så konkret som muligt.
    I stedet for: “Hvordan går det med projektet?”
    Skriv: “Hvad skal vi gøre for at holde deadline i uge 26?”
  3. Ét spørgsmål pr. punkt.
    Hvert punkt på dagsordenen bør svare til ét klart spørgsmål. Det skaber fokus og fremdrift i samtalen.

På den måde har du både givet mødet et formål; gjort det let at forberede sig; sat rammen for samtalen og dermed; reduceret behovet for facilitering på mødet; og banet vejen for det perfekte referat: Svaret på spørgsmålet.   

Gå ind i mødet med gode spørgsmål. Gå ud med klare svar.

God fornøjelse med dine møder i denne uge.

Venligst
Wenche Strømsnes
 
 
 
 
Udvalgte enkeltdele af UGENS MØDETIP kan du også finde, hvis du følger min profil på LinkedIn.
Wenche Strømsnes | LinkedIn

 
Linkedin

Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig UGENS MØDETIP.

BetterMeetings Dk, Mariane Thomsens Gade 2F, 11. sal, 8000 Aarhus C, Denmark | Afmeld

Email Marketing by ActiveCampaign