UGENS MØDETIP: Sådan undgår du irrelevante diskussioner på dine møder
Det vigtigste, der skal ske, for at skabe møder, der nytter og flytter er, at samtalen i mødet skal forbedres.
I langt de fleste møder, jeg deltager i, handler det ikke om at gøre noget nyt og anderledes, men derimod om at stoppe med noget. Stoppe med at have unødvendige og irrelevante diskussioner. Meget ofte er det et spørgsmål om at rydde op i dagsorden og formulere sig lidt anderledes på de vigtigste punkter.
Her er nogle greb til, hvordan du kan understøtte, at I bliver på sporet i mødet.
1. Beskriv mødets formål så tydeligt, at ingen er i tvivl.
2. Stil spørgsmål til mødedeltagerne på forhånd.
3. Lav korte opsummeringer flere gange undervejs i mødet.
Møder er og bliver en fælles opgave. Alle, der deltager, har ansvar for, at det nytter og flytter. Det vigtigste, mødelederen skal i denne sammenhæng er, at skabe klarhed.
Hvis du er indkaldt til et møde, hvor formålet er uklart, så efterspørg det. Og gør det i god tid, inden mødet begynder.
God fornøjelse med dine møder i denne uge.
Venligst
Wenche Strømsnes
Mødegangen virksomhedsspil er ideelt til at tage en samtale om hverdagens møder. Mens I spiller, laver I samtidig en fælles prioritering af, hvad der er vigtigst at fokusere på i den kommende tid. Læs mere og køb spillet her.