Sådan skifter du emne, når din kollega altid "kører i samme spor"

Nogle mennesker har "kæpheste" som kommer frem igen og igen i møder. Det er et emne som personen er meget engageret i og derfor taler meget om. Ofte til et punkt, hvor det bliver kedeligt eller irriterende for andre.

Kæpheste er faktisk et problem for alle parter, for i yderste konsekvens kan vi komme til at sætte lighedstegn mellem personen og kæphesten og så hører vi ikke længere efter, hvad han eller hun siger.

Den gode kollega må derfor afbryde. Det så jeg ske forleden, på en meget fin måde.

Jonna var i gang med en talestrøm, og jeg kunne se på kollegerne, at det ikke var første gang. Et par stykker kiggede hen på mødelederen, som om de forventede en indblanding fra ham. Den kom ikke. Men den kom fra en af kollegerne. "Undskyld Jonna, jeg har hørt dig nævne det der en del gange. Måske skulle vi tage et møde kun om det, så vi kan få det snakket ud. Men det er vel ikke det, vi skal tale om lige nu? ..." Her blev Aras afbrudt af en knap så konstruktiv kollega: "Ja pladen er gået i hak. Skal vi skifte melodi?" sagde han og nikkede hen imod mødelederen, der gjorde... ingenting. Aras tog ordet tilbage - stiller og roligt og sagde "Det, vi taler om nu, er jo egentlig, hvordan vi håndteret forsinkelserne fra [slettet] - og vi har hørt tre forskellige synspunkter. Er der andre?"

Jeg synes, det var en fin håndtering. Fordi Aras tog ansvar for det møde, hun var deltager i. Det er nemlig ikke kun mødeleder, men alle deltageres ansvar at understøtte en produktiv samtale. Det er kvaliteten i samtalen, der definerer kvaliteten af mødet og det handler ikke om at vinde en debat, men om at få flest mulige vinkler frem i samtalen.

Jeg ved ikke præcist, hvorfor mødeleder forholdt sig passivt. Det kan der være mange (også) gode grunde til. Og denne gang virkede det jo og kollegaskabet trådte i karakter.

Den vigtigst opgave for en mødeleder er at skabe klarhed over, hvad der er formålet med et møde, og hvad der skal komme ud af det. Et fint lille trick til det er at formulere hvert dagsordenspunket som et spørgsmål. Det kan man - mødeleder såvel som mødedeltager - nemlig altid vende tilbage til og stille igen og igen. Og det gør det også lettere at vurdere, hvornår samtalen er slut. Nemlig når gruppen har et eller flere gode svar på spørgsmålet.

Jonna må arbejde på at komme videre fra sin kæphest. Men det sker ikke før hun bliver opmærksom på det.

Hvilke kæpheste har du?

God fornøjelse med dine møder i denne uge.

Venligst
Wenche Strømsnes

PS: Jeg sætter stor pris på den respons, jeg får på denne mail hver uge. Keep it coming!