Velkommen til Ugens Mødetip
OM 13 RIGTIGE MØDEVANER
Sådan får du og dine kolleger gode mødevaner
Er det tid til at stramme dine mødevaner op. Og måske endda tillægge dig nye vaner. Og ville det ikke være fantastisk, hvis alle, du samarbejder med gav mødevanerne et servicetjek? Selv de dygtigste mødedeltagere må med jævne mellemrum tænke sine mødevaner igennem. Vi er jo kun mennekser, som flere af vores kunder siger, og mødevaner har det med at sande til. Arbejdsmåder skal have fokus i lang tid for at bliver til vaner. De skal give mening, og man skal have oplevet, hvordan det bidrager til bedre resultater. I de kommende uger ruller vi 13 rigtige mødevaner ud. En ad gangen.
Ingen af dem er "raketvidenskab", bare virkelige effektive små greb.
Den første mødevane er VANE 1. UNDGÅ MØDER UDEN DAGSORDEN
Alle gode aftaler har én ting til fælles: Individuel tænketid. Den mest klassiske metode til det er beskrevet af Frank Lyman i 1981. Den hedder Think-Pair-Share-Square. Når man, som alle os der er tilknyttet BetterMeetings, arbejder med mange forskellige faciliteringsmetoder, opdager man, at denne tænkning ligger bag dem alle.
Vi er forskellige, og i samarbejdsprocesser skal vi have det absolut meste ud af den forskellighed. Hvis man bare sætter mennesker sammen til dialog uden individuel tænketid, træder en række mekanismer i gang, som gør, at vi hver især og forstærket i fællesskabet tager genveje hen til det mest indlysende løsning. Og først bagefter får tænkt alle nuancerne igennem. Det er den hyppigste årsag til, at ting ikke bliver gjort på den måde, nogen mente at vi da tydeligt havde aftalt.
Individuel tænketid skaffes ved at alle, der deltager i et møde, har forberedt sig inden. Det behøver ikke være lange notater med redegørelse og baggrunde. En enkelt overskrift formuleret som et spørgsmål kan gøre en verden til forskel. Eller en række punkter, som mødeleder har defineret, at gruppen skal igennem på mødet, sorteret i en fornuftig rækkefølge og med angivelse af hvorfor vi skal tale om det og hvad der skal komme ud af det. Hvis alle i en samtale har haft tid til at tænke sig om inden, bliver samtalen bare bedre.