Godmorgen
De bedste mødedeltagere venter ikke på, at dagsordenen skaber klarhed – de hjælper selv med at stille spørgsmålene.
Når dagsordenen kun består af stikord og bilag, bliver mødet ofte uforudsigeligt. Alle byder ind med det, de hver især har læst, og samtalen løber let i alle retninger.
De dygtigste mødedeltagere gør noget andet. De tager ansvar for, at mødet får retning, også når mødelederen ikke har leveret den fulde klarhed. De stiller spørgsmål, der hjælper alle til at finde fælles fodfæste.
Her er fem spørgsmål, jeg ofte
hører gode mødedeltagere bruge:
- Hvad er det, vi skal have afklaret på det her punkt?
- Er der noget i materialet, vi særligt skal lægge mærke til?
- Skal vi beslutte noget – eller bare drøfte?
- Hvornår ved vi, at vi er færdige med punktet?
- Hvad skal referatet egentlig fange her?
Prøv denne uge at stille ét af de spørgsmål – og se, hvordan det ændrer mødet.
God fornøjelse med dine møder i denne uge.
Venligst
Wenche Strømsnes