Share
Bedre møder. Bedre ledelse.
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
UGENS MØDETIP:
Møder er en
følelsesfremkaldende begivenhed

Godmorgen

Har du tænkt over, at møder anses som en følelsesfremkaldende begivenhed? Det er ikke kun indholdet af mødet, der påvirker os, men også selve rammerne og dynamikken i mødet, der fremkalder en bred vifte af følelser – fra begejstring til frustration.

Når vi deltager i møder, er vi i en situation, hvor vi skal præstere, samarbejde og træffe beslutninger sammen med andre. Vi er udstillet sammen med kolleger. Det skaber et miljø, hvor vores følelser påvirkes. Forskning viser, at forventninger, sociale relationer og uforudsigelighed under møder spiller en stor rolle i, hvordan vi reagerer følelsesmæssigt (Forbes, 2021).

For eksempel kan en uventet kritik eller en utydelig dagsorden skabe frustration eller usikkerhed. Omvendt kan en konstruktiv dialog eller en klar målsætning skabe engagement og motivation. Det er derfor vigtigt at forstå, at møder ikke kun handler om at udveksle informationer, men også om at navigere i de følelser, der opstår.

Derfor er dette vigtigt
Dette betyder, at mødekvalitet har en afgørende betydning for arbejdstilfredshed og motivation. Det er forankret i "Affective Events Theory" (AET), som er en teori inden for organisationspsykologi, der fokuserer på, hvordan specifikke hændelser på arbejdspladsen påvirker medarbejdernes følelser og dermed deres arbejdsadfærd og præstationer.

For mødeledere er det afgørende at være opmærksomme på de følelsesmæssige dynamikker i et møde. En god mødeleder skal ikke kun designe samtalen, men også skabe en atmosfære, hvor deltagerne føler sig trygge og hørt. Dette kan opnås ved at forberede sig grundigt, kommunikere klart og vise empati. Hvis mødelederen er i stand til at læse rummet og reagere på deltagernes følelsesmæssige tilstande, kan det forbedre mødernes effektivitet markant (HBR, 2020).

Som mødedeltager er det vigtigt at være bevidst om egne og andres følelser. Dine følelser kan påvirke din præstation og samspillet med andre. Ved at være opmærksom på dette og lære at regulere dine følelser, kan du bidrage til en mere produktiv og positiv mødeoplevelse for alle involverede (Psychology Today, 2022).

Så hvilken følelse, vil I helst efterlade hinanden med efter et møde: Træt, overvældet og med en fornemmelse af spildt tid. Eller inspireret, afklaret og med fornemmelsen af at være en del af et hold, der rykker.

På BetterMeetings hjemmeside kan du finde masser af artikler om videnskaben bag møder. Brug søgefunktionen øverst.

God fornøjelse med dine møder i denne uge.


Venligst
Wenche Strømsnes
 
 
 
 
Udvalgte enkeltdele af UGENS MØDETIP kan du også finde, hvis du følger min profil på LinkedIn.
Wenche Strømsnes | LinkedIn

 
Linkedin

Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig UGENS MØDETIP.

BetterMeetings A/S, Mariane Thomsens Gade 2F, 5. sal, 8000 Aarhus C, Denmark | Afmeld

Email Marketing by ActiveCampaign