Sådan genkender du vanemøder – og hvad du kan gøre ved dem

Godmorgen

Efter nogle ugers stilhed er det her årets første mødetip. Og jeg vil gerne begynde med noget, der fylder mere, end vi ofte taler om: vanemøder. Møder, vi har, fordi vi plejer. Ikke fordi de er dårlige i sig selv – men fordi de sjældent bliver gentænkt.

Jeg har set mange samarbejder, hvor møderne lever videre af ren rutine. De ligger fast i kalenderen, har mange deltagere, og formen er næsten identisk fra gang til gang. Det er ikke nødvendigvis forkert. Men det er ofte et tegn på et vanemøde.

Her er tre ting, der kendetegner dem:

1. Det er svært at svare klart på, hvad formålet er.
Formålet kan sagtens være socialt. Det kan være overblik. Det kan være problemløsning.
Men hvis ingen rigtig kan sige, hvad vi skal bruge mødet til, så er det ofte en vane – ikke et bevidst valg.

2. Der er meget lidt samtale.
Enten fordi man går bordet rundt én ad gangen.
Eller fordi én taler, og resten lytter og stiller afklarende spørgsmål.
Når samtalen forsvinder, forsvinder også noget af mødets berettigelse.

3. Mødet kører på præcis samme måde – hver gang.
Samme rækkefølge. Samme format. Samme dynamik.
Og næste gang I mødes, gentager det sig igen.
Det er ofte det tydeligste tegn på et vanemøde.
Vanemøder er sjældent onde. De er bare blevet automatiske.
Og automatiske møder skaber sjældent ny fremdrift.

Hvis du vil gøre noget ved dem, kan du starte enkelt:
Spørg dig selv – eller højt i rummet:
“Hvad skal netop dette møde bruges til – og kræver det egentlig den her form?”
Nogle møder skal justeres.
Nogle skal have mere samtale.
Og nogle skal måske have en pause – ikke fordi de er dårlige, men fordi de har brug for at blive gentænkt.

I næste ugens mødetip skriver jeg om tre måder at gentænke et vanemøde uden at afskaffe det.

God fornøjelse med dine møder i 2026.

Venligst
Wenche Strømsnes