Vi kender det alle sammen. Vi sidder til et møde og ordstyreren proklamerer: "Vi tager lige bordet rundt". Bare tanken kan få al hjerneaktivitet til at gå i stå. Men bordet rundt kan være et genialt træk, når timingen er til det.
"Lad os lige tage en bordet rundt," sagde formanden ved et bestyrelsesmøde, jeg deltog i forleden. Samtalen var gået lidt i hårdknude. Der var forskellige veje at gå, og nogle personer stod
meget fast på bestemte modeller. Vi sad rundt om bordet i en u-form, og det var oplagt at begynde i den ende, der var længst væk fra mødelederen.
En ad gangen satte vi ord på, hvilken model vi fandt mest hensigtsmæssig for virksomheden. Efter runden stod det ret klart, at der var to - kun to - alternative modeller, og deres indhold stod tydeligt frem. Nu blev det pludseligt let at træffe en beslutning! 🤝
Jeg har også gode erfaringer med at bruge bordet rundt, når en beslutning 𝘦𝘳 taget. For lige at få hver enkeltes egne ord på, hvordan
han eller hun oplever den beslutning, der er blevet vedtaget. Det giver ejerskab.
På samme måde ved arbejds- og projektmøder er det fint at slutte af med, at alle sætter ord på, hvilke opgaver de tager med ud af mødet.
På den måde kan mange misforståelser undgås, og de minutter er givet godt ud.
Der, hvor det trækker energi ud, er som regel, når bordet rundt
bliver brugt til gensidig orientering, og alle fortæller lidt om, hvad de er optaget af pt. Det er en mødeform, rigtig mange anvender, men ikke mange elsker! 👎 Det skyldes, at det næsten altid trækker i langdrag og bliver uvedkommende. Årsagen er, at det forbryder sig mod et nøgleprincip for gode møder – nemlig, at møder handler om samtale! Bordet rundet er 𝗶𝗸𝗸𝗲 en samtale.
