Share
Bedre møder - bedre ledelse
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
UGENS MØDETIP:
Lav samtale på dine møder - skabelon til beslutning
Hvis man skal tale om, at et møde har haft høj kvalitet, ser man det på kvaliteten af den samtale, der var på mødet. Selvfølgelig er beviset i referatet; at der kom noget ud af mødet. At I nåede det, I skulle. Men var det det rigtige, I aftalte? Det ved du kun, hvis samtalen har været åben, ærlig, udfordrende og målrettet. For kun derved får du alle vinkler vendt og det bedste ud af de mennesker, du har inviteret til mødet.

Her er et bud på, hvordan du kan skabe en god samtale omkring en beslutning.


Dagsordenspunkt:
Hvordan kommer vi videre med indsats X? (Beslutning 15 minutter)
    1. Mødeleder beskriver klart, hvad der skal besluttes. Hvad er det for et problem, vi vil løse? Hvilke løsningsmuligheder foreligger? Ideelt er der grundigt forarbejde og to-tre alternative løsninger.
    2. Mødeleder beskriver om dette er en flertalsbeslutning, om den kræver, at alle er enige, eller om mødeleder blot beder om input for derefter at tage beslutningen selv.
    3. Drøft konsekvenser af de forskellige løsninger. Gør brug af "djævlens advokat." Det er vigtigt at få mange nuancer frem. Bed gerne alle notere tre fordele og tre ulemper i stilhed, inden I deler i plenum.   
    4. Mødeleder, referent eller en udvalgt mødedeltager konkluderer igen, hvilke alternativer der er, og hvad konsekvenserne vil være.
    5. Træf en beslutning.
    6. Drøft, hvordan der skal kommunikeres om dette og til hvem.
    7. Oprids meget konkret, hvad der kommer til at ske de næste par dage.

At sætte struktur på en samtale er at tænke i proces. Og her må der meget gerne varieres. Det slår nemlig autopiloten fra og giver mere nærvær i mødet.

Se andre skabeloner her


 
 
 
 
Udvalgte enkeltdele af UGENS MØDETIP kan du også finde, hvis du følger min profil på LinkedIn.
Wenche Strømsnes | LinkedIn

Men det er kun som abonnent på UGENS MØDETIP, at du får det samlede billede med uddybende ressourcer som f.eks. redskaber og supplerende materiale. Hver anden uge kommer der et nyt emne - hver anden uge sender jeg dig den ressource, der har været mest populær.

 
Facebook
 
Linkedin

Du modtager denne mail, fordi du har skrevet dig op UGENS MØDETIP.

BetterMeetings A/S, Mariane Thomsens Gade 2F, 5. sal, 8000 Aarhus C, Denmark | Afmeld

Email Marketing by ActiveCampaign