Velkommen til Ugens Mødetip
OM 13 RIGTIGE MØDEVANER
Derfor skal du altid stemme dagsorden af med dine mødedeltagere
Lige nu folder vi en god mødevane ud ad gangen, indtil vi har en komplet liste med 13 rigtige mødevaner.
Mødevane nummer to er VANE 2. STEM ALTID DAGSORDEN AF SOM DET FØRSTE
Det er ren rutine for mange mødeledere, at begynde mødet med at gennemgå dagsorden og sikre sig, at alle er enige. Det er der en rigtig god grund til.
Mødedeltagere kan have mange ting på hjertet, når de går ind i et møde. Det kan være fordi, der er sket et eller andet, som er relevant for den gruppe, der skal mødes. Det kan også være - og er ofte - fordi vedkommende gerne vil drøfte eller dele noget, "når vi nu alligevel er samlet". Det fylder hos mødedeltageren og det gør det, uanset om det bliver italesat eller ej. Problemet er, at det skaber et defokus ift mødets tema, og det kan bidrage til forringet mødekvalitet. Ved at lade alle italesætte, hvad der fylder hos dem ift. dagsorden, bliver der sat ord på det. Og det alene er med til at give luft og fokus. Mødeleder har nu mulighed for at lægge det under "evt." (altså sidste punkt på dagsorden), beramme et særskilt møde til det nye emne eller sætte det på en mental Parkeringsplads. Men det er sagt højt, har fået plads og det letter muligheden for at fokusere.
En anden gevinst ved at gennemgå dagsorden som det første er, at alle bliver "tunet ind" på, hvad der nu skal ske. Hvad er det for en samtale vi skal have? Hvordan er processen? Hvad skal vi opnå?
Meget involverende mødeledere er gode til at få folks input flere dage før mødet begynder. Nogen slutter simpelthen hvert møde med at få input til dagsorden til det næste møde. Andre sender mails ud og beder om input i god tid inden dagsorden laves. Uanset er det altid mødeleder, der skal sikre et flow i mødet, så samtalen bliver kvalkificeret.
Er det tid til at stramme dine mødevaner op. Og måske endda tillægge dig nye vaner. Og ville det ikke være fantastisk, hvis alle, du samarbejder med gav mødevanerne et servicetjek? Selv de dygtigste mødedeltagere må med jævne mellemrum tænke sine mødevaner igennem. Vi er jo kun mennekser, som flere af vores kunder siger, og mødevaner har det med at sande til. Arbejdsmåder skal have fokus i lang tid for at bliver til vaner. De skal give mening, og man skal have oplevet, hvordan det bidrager til bedre resultater. I de kommende uger ruller vi 13 rigtige mødevaner ud. En ad gangen.
Ingen af dem er "raketvidenskab", bare virkelige effektive små greb. Uge for uge bygger vi listen op. Du kan altid gå tilbage til tidligere Ugens Mødetip ved at klikke på knappen nederst.
VANE 1. UNDGÅ MØDER UDEN DAGSORDEN
VANE 2. STEM ALTID DAGSORDEN AF SOM DET FØRSTE
Den seneste epsiode af podcasten Mødegangen handler om visulisering af møder. Lyt med ved at klikke på billedet.